Ofte stillede spørgsmål

Myndigheder
Et fæste er arkiveret under det gods, som fæstebonden hørte under. Et skifte kan være registreret flere steder afhængigt af afdødes stand eller bopæl. Her kommer nogle eksempler:

Amt - Amtmanden behandlede skifter for godsejere, hovedgårdsforpagtere og deres familier.

Gods - Godsejeren var frem til ca. 1850 skiftemyndighed for de bønder og deres familier, der var lejere, fæstere, forpagtere og godsets ansatte. Den afdødes bopæl og godset kan godt være langt fra hinanden, da godserne ofte ejede jord i flere sogne (og amter).

Birkedommer - Behandlede samme typer skifter som godsejere.

Byfoged - Byfogeden behandlede skifter for personer, som boede i byerne.

Herredsfoged - Herredsfogeden behandlede skifter for personer på landet (som ikke boede på jord ejet af godserne).

Regimentsfoged - Ryttergodsets skifter, altså personer, der boede på ryttergodsets jord.

Sogn - Sognene behandlede skifter for personer, der boede på kirkens jorder samt fattiglemmer.

Læs mere om skifter på Rigsarkivets hjemmeside

https://www.sa.dk/da/hjaelp-og-vejledning/rigsarkivets-online-vejledninger/skiftearkivalier-kom-godt-gang/

 

Fæste
Et fæste er en aftale mellem godsejeren og fæsteren om brugsretten til bygninger og jord. Fæsteren betalte en indfæstning (indskud) for at få fæstet. Han skal udføre hoveri for godsejeren, dvs. arbejde for godsejeren. Fæsteren skal også betale landgilde, som er en årlig afgift eller leje. Den konkrete aftale om rettigheder og pligter er beskrevet i Fæsteprotokol og i Fæstebrev.

 

Fæstebrev
Fæstebreve er afskrifter af de originale fæstebreve. Ikke mange af disse er bevaret. Indholdet i fæstebrevene er ikke 100% det samme, som der står i Fæsteprotokollen. Langt de fleste Fæsteprotokoller, er bevaret.

Fæsteprotokol
Dette er godsejerens protokol over fæsteaftaler, opsagte fæsteaftaler osv. Et fæste er oftest en gård, et husmandssted, en mølle eller en smedje med bolig. Fæsteren kan optræde flere gange i protokollen, hvis han f.eks. først fæster ½ gård og senere den anden halvdel eller et jordlod. Heri beskrives aftaler og forpligtelser mellem godsejeren og fæsteren. Nutidens godsejere har desværre ikke afleveringspligt til Rigsarkivet for fæsteprotokollen, men langt de fleste har afleveret protokollerne, som i vid udstrækning er online tilgængelige.

 

Navneregister til fæsteprotokol
De søgbare navne på denne hjemmeside stammer fra indtastede navneregistre. I navneregistret henvises til hvilken side i Fæsteprotokollen man kan læse om fæstet. Ofte er også anført erhverv, stednavn for fæstet, navn på tidligere fæster og dennes relation til den ny fæster (ofte familie).

 

Navneregister til skifteprotokol
De søgbare navne på denne hjemmesider stammer fra indtastede navneregistre. I navneregistret henvises til hvilken side i Skifteprotokollen man kan læse om skiftet. Ofte er også anført erhverv, navne på ægtefæller, skiftedatoer på ægtefæller mm.

 

Registreringsprotokol
Her registreres alle dødsfald, uanset om der er noget ar arve eller ej. I denne protokol kan man altså også finde døde børn, fattiglemmer og andre uden formue. Nogle gange har – især godserne – ført skifte- og registreringsprotokol i én og samme bog. Disse har vi kaldt Skifteprotokol.

 

Skiftedokumenter
Som supplement til Skifteprotokollen kan der findes uddybende dokumenter til de enkelte skifter. Andre gange er kun skiftedokumenterne bevaret. Søg dem via Daisy.

 

Skifteprotokol
Her ses skiftemyndighedens behandling af et dødsfald, hvor der var noget at arve. Hvad var der at arve? Hvem var arvinger? Hvordan blev arven fordelt? Alt dette beskrives her. Ofte behandles skiftet flere gange: Først anmeldes dødsfaldet. Derefter registreres arvegodset og senere fordeles arven. Tænk på, at det kunne tage lang tid at finde en arving dengang, hvis en søn eller datter var rejst lidt længere væk.

I skifteprotokollen findes også konkursboer, testamenter og skifter i levende live.

Langt de fleste skifteprotokoller er tilgængelige online.